Når en person dør er der bestemte regler for, hvem der arver efter vedkommende.  I denne artikel får du et overblik over de personer, der har ret til at arve, og hvad testamentet kan ændre ved. Du kan også læse, hvad arveloven siger.

Kort fortalt er det sådan, at arveloven fortæller hvem der arver, hvis der ikke er et testamente.

Hvis der findes et testamente bestemmer testamentet OG arveloven, hvem der skal arve hvor meget.

pension alder smukt

Hvem arver efter en person, når han eller hun dør? Det bestemmer arveloven, med mindre personen selv fik lavet et testamente.

Hvem arver efter en person uden testamente?

Den danske arvelov bestemmer, hvem der ejer efter en person, der ikke har et testamente. Det er en kompliceret affære, som advokater med lang uddannelse kan være eksperter i. Her er de vigtigste af reglerne i den danske arvelov:

Der arves efter arverækkefølgen

  • Arveklasse 1: Ægtefælle og børn
  • Arveklasse 2: Forældre, dernæst søskende og deres børn
  • Arveklasse 3: Bedsteforældre og deres børn
  • Alt arv fordeles indenfor en bestemt af disse klasser. Arven går kun ned til næste klasse, hvis der ikke er nogen i klassen inden. Hvis der f.eks. ikke er ægtefælle og børn, arver forældrene alt. Ellers arver ægtefælle og børn alt.

Der er en række regler for, hvordan disse klasser arver.

  • Hvis den afdøde var enlig, arver børnene hele formuen. Formuen fordeles ligeligt mellem børn.
  • Hvis den afdøde var gift og efterlader en enke, arver den efterladte ægtefælle halvdelen af afdødes formuer. Den sidste halvdel fordeles ligeligt mellem børnene.
  • Hvis den afdøde ikke har børn, arver forældrene istedet for børnene. Er der ingen forældre arver eventuelle bedsteforældrene.
  • Hvis den afdøde levede sammen med en anden person uden at være gift arver den efterladte person ingenting, uanset hvor længe de har boet sammen. Istedet arver børnene alting (klasse 1), og herefter forældre (2) eller bedsteforældre (3).




Hvem arver, hvis der findes et testamente?

Hvis personen fik lavet et testamente kan man angive, hvem der skal arve fra sig selv. Man kan dog ikke forvalte hele sin formue. Noget af arven er “tvunget”.

  • Tvangsarvingerne skal have 1/4 af formuen. Her gælder arveloven.
  • De sidste 3/4 af formuen kan du med et testamente fordele mellem dem, du selv mener der skal arve. Denne del af din formue kan du testamentere til præcis hvem du ønsker.
  • Du kan altså testamentere 75% af din formue. De sidste 25% skal gå til dine børn, og du kan ikke ændre fordelingen af de 25%. Den fordeles ligeligt mellem børnene.

Hvor kan jeg læse arveloven?

Se her for den fulde tekst af arveloven.

Hvem arver – helt kort

Hvis afdøde var gift, arver ægtefællen halvdelen, og børnene den anden halvdel. Er der kun børn, arver de hele formuen. Er der ingen børn arver forældrene istedet, og herefter bedsteforældre. Men med et testamente kan du selv bestemme, hvor 75% af formuen går hen efter din død.