Hvem er du egentlig? Hvad vil det sige at være menneske? Er du bare kød og blod, eller er der mere mellem himmel og jord? Hvem er du – inderst inde? Her får du svaret på dette livsvigtige spørgsmål, som har betydning for, hvordan du kommer til at leve dit liv, og hvor du kommer til at tilbringe evigheden.

pension alder smukt

Når man ser op imod stjernerne kan man inderst inde godt fornemme, at der er mere end bare molekyler i denne verden. Der er noget inden i os der længes – mod noget vi ikke helt kan forstå.

Hvem er du?

Du består som person af 3 grundlæggende dele:

  1. Din krop
  2. Dit sind (meninger, intelligens, hukommelse, tanker og følelser)
  3. Din ånd

De tre dele, du består af, allesammen er dig. Men disse dele har forskellige egenskaber, og betydninger for, hvordan dit liv former sig:

  • Din krop er dit “hylster”, mens du lever her på jorden. Du skal passe på kroppen ved at holde dig sund. Din krop har også dine 5 sanser, der kan mærke verden.
    Havde du ikke din krop kunne du ikke befinde dig fysisk her på jorden.
  • Dit sind, eller din psyke kan man også sige, er hvad din hjerne kan præstere. Den er et organ ligesom din krop, men i stand til at skabe tanker, som går udover det fysiske. Det er kroppens “computer”, men den kan mere end dét. Den kan føle, mene og filosofere over meningen med livet. Det kan en computer ikke.
    Havde du ikke dit sind var du bare en robot.
  • Din ånd (nogen kalder det for sjælen) kan du ikke mærke, men det er faktisk dit sande jeg. Det er den person, du er skabt til at være. Det er den del af dig, der lever videre. Det er her, din sande identitet findes, og det er din ånd, som er evig. Det er din ånd, der kommer til at leve videre, når din krop dør en dag.
    Havde du ikke din ånd ville livet bare slutte, når din krop dør, og din hjerne bliver slukket. Men din ånd lever videre. 

Hvor kommer mennesket fra?

Mennesket er en unik skabning, som kommer fra Gud. Vi er skabt i hans billede, og vi er skabt af ham. Biblen fortæller, at han lavede os som det sidste i skabelsen, og levede i fred med os, indtil vi gjorde oprør mod ham.

Hvor skal vi hen når vi dør?

Når vi dør skal vi møde Gud igen, og vi vil forstå, at selv om vi måske synes, at vi er gode nok, så er vi det ikke i forhold til Gud. Vi kan ikke gøre os selv gode nok til at komme i Himlen. Svaret er, at vi skal i Helvede, fordi Gud er god, og vi ikke er det.

Men den gode nyhed er, at for at vinde os tilbage blev Gud til menneske og døde på os på et kors. Det betyder, at når vi dør kan Gud dømme retfærdigt og stadig vinde os tilbage, fordi Jesus tog den straf, vi skulle have haft.

Der er dog een betingelse: Vi skal tro på Jesus. For vi bliver gjort retfærdige ved troen, ikke ved vores gerninger. Vi kommer heller ikke i Himlen af at blive døbt. Vi kommer i Himlen af at tro på at Jesus døde for os. Det skal vi sige med vores mund og tro med vores hjerte.

Hvad så hvis man ikke tror på Gud?

Hvis man ikke tror på Gud vil man ikke kunne komme i Himlen.

Det er ikke fordi Gud er ond, men fordi Han er retfærdig. En god dommer skal dømme retfærdigt. Og Guds lov er perfekt, og den siger, at når vi har brudt een lov, har vi brudt dem alle. Og vi har alle løjet overfor Gud, som skabte os.

Men Gud gjorde noget fantastisk. Han elsker os så meget, at Han sendte sin søn, for at alle som tror på ham ikke skal dø, men skal få evigt liv.

Hvem er du – konklusion

Så du er krop, sind og ånd – altsammen er skabt af Gud. Din ånd kommer til at leve videre i evigheden. Gud har givet dig en fri vilje til selv at bestemme, om det evige liv skal være i Himlen eller Helvede. Det gælder uanset, om du tror på ham eller ej. Det gælder for alle.

Hvad er meningen med livet så?

Det store spørgsmål har vi forsøgt at besvare her: Hvad er meningen med livet?

Men kort fortalt er meningen med livet, at vi er skabt til at være sammen med Gud. Det bliver vi, når vores ånd bliver genfødt. Det bliver den ved troen på Jesus.

Note: Læs mere – læs biblen

Biblen er en fantastisk bog der er spækket med visdom, og som fortæller om mennesker – og om hvem du er. Denne korte artikel skraber kun lige i overfladen på, hvilken fantastisk person du er, hvordan du er skabt, og hvad planen med dit liv er. Derfor kan det anbefales, at du

  • Læser i Biblen
  • Start med at læse skabelsesberetningen, og Det Nye Testamente, fx. Johannesevangeliet

Du kan downloade biblen til din telefon her: Læs biblen online her

Gud velsigne dig!

Relaterede artikler