Der er nok ikke mange, der ville takke nej til at være med i “Hvem vil være millionær?”. Her kan du læse, hvordan du kan deltage i showet, og hvordan casting foregår.
Som publikum eller deltager i “Hvem vil være millionær?” får du muligheden for at være med i et af Danmarks mest populære TV shows … og måske endda vinde millionen. Programmet er blevet sendt siden 1999. Hans Pilgaard fejrede i oktober 2016 sit 1o års jubilæum som vært.

Hvem vil være millionær?

“Hvem vil være millionær?” er navnet på et af TV2s mest populære TV shows.

I spillet skal man som “multiple choice” besvare en række på 15 quizspørgsmål. Undervejs har man 3 livlinjer:

  • 50:50 – man fjerner to forkerte svarmuligheder, så der kun er to tilbage at vælge imellem.
  • Ring til en ven – man kan ringe til en ven og sammen – på 30 sekunder – finde frem til svaret
  • Spørg publikum – man spørger ud til publikum, der via en fjernbetjening kan stemme på svarene. Så kan man som deltager vælge mellem statistikken udfra dette.




Hvordan deltager man i “Hvem vil være millionær”?

Der findes en side, hvor tv2 søger deltagere til alle deres programmer. Hvis “Hvem vil være millionær?” søger publikum eller deltagere, fremgår casting på denne side

Siden ovenfor er altså ikke bare for “Hvem vil være millionær?”, men for andre programmer på TV2 som “3xbeliggenhed”, “En have i gave”, “Vild med dans”, “Hund søger hjem”, “Natholdet” eller “Hotelkampen” – og mange andre.

Programmets egen side på TV2 slår også op, når de søger publikum eller deltagere

De samme opslag kan også ses på tekstTV side 360.

Skal man betale skat af gevinsten?

Ja, man skal betale skat af sin gevinst på “Hvem vil være millionær?”. Den korrekte titel burde derfor egentlig nok være: “Hvem vil være halv-millionær?”.

Beløbet man eventuelt vinder skal opgives som almindelig privatindkomst til skattevæsenet. Det skal man selv sørge for.

Hvordan deltager man – helt kort

Hvis der er ledige pladser som deltager eller publikum slås det op på denne side. Der er ofte fyldt op og ikke åbent for tilmelding.