Forældre skal give deres nyfødte barn et navn med fornavn og efternavn, inden barnet bliver 6 måneder gammelt.  Her kan du se, hvad du gør.

Hvordan navngiver man sit barn?

Man kan navngive sit barn på to måder

  1. Man kan vælge at lade sit barn døbe. Ved samme lejlighed navngiver kirken barnet, og kirken sender automatisk det navn, I har valgt, ind til den offentlige instans, der giver barnet dets officielle navn.
    1. Navngivning følger altså automatisk med dåben i folkekirken
    2. Vigtigt: Man skal kun lade sit barn døbe, hvis man tror på Jesus, og ønsker, at barnet også kommer til det
    3. Ønsker du at  benytte dig af denne mulighed skal du kontakte din lokale sognekirke.
  2. Man selv kan navngive barnet med NemID på Borger.dk

Navngivning med NemID på borger.dk – sådan gør du

Her kan du læse hvordan du selv kan navngive dit barn. Hvis du ikke vil lade dit barn døbe i folkekirken skal du gøre følgende:

  • Gå ind på borger.dk – navngivning
  • Klik på Start
  • Indtast dit NemID
  • Du skal være forælder til barnet. Så vil systemet kunne genkende dig, og det barn I har fået, som fik sit CPR nummer ved fødslen
  • Vælg dit barn udfra dette CPR nummer
  • Følg processen og
  • Indtast det ønskede navn

Hele processen tager omkring 10 minutter.




Hvad er forskellen på dåb og navngivning?

At døbe og navngive er ikke det samme. Ved dåben erklærer man, at man tror på Gud og ønsker at opdrage barnet i denne tro. Navngivning derimod er en krævet officiel handling. Se hvad er forskellen?

Hvad sker der, hvis man ikke navngiver sit barn?

Nej, dit barn kommer ikke til at hedde Frederik eller Isabella – det er en myte. Se Hvad sker der hvis man ikke navngiver sit barn?

Hvor navngiver jeg mit barn? – helt kort

Du kan enten lade dit barn døbe (kontakt din lokale kirke) eller gøre det med NemID på borger.dk

Se også