At skrive et godt essay handler ikke bare om at skrive det rigtige antal ord. Du skal fange læseren, og samtidigt gøre det personligt. Her kan du læse lidt mere om, hvordan man skriver et godt essay.

Novelle skribent forfatter

Et essay er en kort, personlig tekst, hvor forfatteren udforsker et emne. Se også Hvad er et essay?

Hvad er et essay?

Et essay er et “forsøg” på at udforske en problemstilling, og lægge op til refleksion. Man prøver forskellige retninger af, og ser, hvad der holder vand. Det er typisk på 5-600 ord (et par sider). Se Hvad er et essay?

Hvordan skriver man et godt essay?

For at skrive et godt essay skal du holde tungen lige i munden – i overført betydning. Det er nemlig svært at skrive noget personligt, som både er kort og let at forstå for andre. Her er et par hovedregler:

  • Omdrejningspunktet er en problemstilling. Du skal have et konkret problem eller et spørgsmål, du udforsker.
  • Ræsonnement: Du skal bruge så mange logiske argumenter til at understøtte din pointe, som du kan. Det handler ikke om, hvad du synes, men om, hvad der virker mest logisk og fornuftigt
  • Et essay er åbent, ikke lukket: Et essay behøver ikke slutte med en endelig konklusion. Det åbner for refleksion.
  • Lettilgængeligt: Der er ingen point for akademiske, tunge ord, lange sætninger eller masser af kildehenvisninger. Stilen er ligefrem.
  • Søg klarhed: Du afsøger muligheder, men læseren skal kunne forstå klart og tydeligt, hvad din pointe er i forhold til dit oprindelige spørgsmål
  • Variation: Sørg for at variere dit sprog, og ikke bruge det samme ord for meget. Det er især anstrengende at læse det samme ord i en kort tekst – og et essay er kort
  • Personligt: Et essay kan godt have personlige og skønliterære træk. Det er ikke en videnskabelig afhandling med tabeller, lister og grafer.
  • Grammatik: Din stavning og grammatik skal være fejlfri. Der er ingen point – ingen – for at være loose og gøre det på din måde.
  • Formattering er vigtig. Bryd det op, så det er nemt at læse i afsnit.
  • Sammenhængende: Skriv det som een tekst. Der er ingen underoverskrifter.




Hvilken form skal dit essay have?

Et essay indeholder et udgangspunkt, refleksioner og argumenter.

  1. Et udgangspunkt. Typisk den problemstilling, man tager afsæt i.
  2. Refleksion – de tanker, som forfatteren har om emnet
  3. Forskellige niveauer – det kan være noget man har oplevet med sin sanser, noget man huske eller har hørt, billeder og metaforer, eller noget, man reflekterer over
  4. Diskussion og argumenter: Man skal diskutere med sig selv og fremlægge argumenter for og imod.

Hvordan skriver man et essay – helt kort

Et essay tager udgangspunkt i en problemstillinger, og bevæger sig kort, klart og præcist igennem refleksioner og argumenter, uden at komme med en endelig konklusion.

Relaterede artikler