Der er mange gode råd om, hvordan man slipper for en hikke – men de virker ikke allesammen. Her kan du læse hvilke af metoderne, der virker bedst. Du kan også finde ud af mere om, hvorfor man egentlig får hikke.

vand glas hældning træ

Den bedste metode til at stoppe hikke er at drikke vand.

Hvorfor hikker man egentlig?

Når man hikker er det en automatisk reaktion fra kroppen, typisk pga luft i maven efter at man har spist eller drukket for meget, eller irritation i spiserøret. Lyden kommer fra, at stemmebåndet lukker sig hurtigt, mens du trækker vejret ind. Se også Hvorfor hikker man?

Hvordan slipper man for hikke – de bedste metoder

Metoderne til at slippe for hikke er mange, og ingen af dem giver 100% garanti for hikkestop. Men her er de bedste, som fleste mennesker er enige om virker. I prioriteret rækkefølge:

  1. Vente: Den allerbedste og mest sikre metode til hikkestop er at vente, til det går over. Men det er jo ligesom ikke en metode, hvor du gør noget aktivt.
  2. Drik vand. Uden bobler selvfølgelig, fordi luft i maven kan være en del af grunden til, at du hikker. Det virker ikke hver gang, men alligevel: Den bedste metode!
  3. Holde vejret: Mange tror dette virker, men det er sjældent effektiv. Metoden er usikker.
  4. Fingre i ørerne, og hold dem i længere tid: Nogen læger anbefaler dette. Metoden er usikker.
  5. Tryk eller massage på ryggen. Metoden er usikker.
  6. Spise sukker, hvilket måske kan stoppe dit mellemgulv i at trække sig sammen. Metoden er usikker.
  7. “Skøre” metoder som at
    1. spise en banan, mens du står på hovedet,
    2. trække i tungen
    3. kilde personen
    4. forskrække folk
      Metoderne er ikke effektive.

Undgå hikken – inden den kommer

Hvis du ofte kommer til at hikke, kan du også prøve at ændre din adfærd og spise og drikke anderledes. Det kan have stor effekt, og du vil opleve at hikke mindre, hvis du følger disse råd:

  • Spis langsommere: Hvis du hikker pga. spisning kan det have stor effekt at spise langsommere. God effekt, men skal huskes inden
  • Spis ikke for meget: En vigtig måde at undgå hikken på er ikke at overspise.
  • Undgå meget krydret mad: De fleste hikker når de spiser meget stærk mad. Undgå det. God effekt, men skal huskes inden.
  • Drik mindre luft: Ja, mindre luft. Drik mindre alkohol eller sodavand med bobler i. Kan have stor effekt, men kun hvis du gør det inden du får din hikke.
  • Drik mindre alkohol: Alkohol irriterer luftrøret, fordi det er lettere giftigt. Undgå det for at undgå hikke.




Sygdomme, der også kan give hikke

Udover at få hikke på den normale måde (overspisning, drikke, irritation), kan en række sygdomme også være grunden til, at man hikker meget. Det kan især være tilfældet, hvis hikken er vedvarende. Det kan skyldes astma, infektion, chok/traume og en række andre ting, se Hvilke sygdomme kan give hikke?

Du er ikke nødvendigvis syg, hvis du ikke kan slippe for hikken. Men hvis hikken er vedvarende og fortsætter i mere end 24 timer, bør du kontakte din læge.

Den bedste hikkestopmetode – helt kort

Den bedste måde at slippe for hikke på er at drikke vand uden bobler. Det allerbedste du kan gøre er at vente.

Andre artikler